Blød, støttende og hjemlig? Skal du have opdateret din yndlingshovedpude eller leder du efter den perfekte pude, som kan ledsage dig godt ind i drømmeland. Vi bruger omkring otte timer i døgnet med vores hovedpude, så hvorfor ikke lægge lidt ekstra omsorg i at finde det perfekte match?
Din personlige hovedpude er en vigtig beslutning
Måske du selv har gjort det eller kender andre, som tager deres hovedpude med, hvis de skal overnatte ude? Flere oplever nemlig, at det bare ikke føles rigtigt, hvis hovedpuden ikke er med på turen.
En hovedpude bliver ofte forbundet med ro og tryghed. Men den er ikke blot en hyggelig ledsager, den er også vigtig for din fysik; hvis du vel at mærke har den rigtige pude.
Lad dig inspirere online i jagten på den gode hovedpude
Heldigvis er der ikke langt til den bedste inspiration. Hvis du er i tvivl, kan nettet tilbyde en rigtig fin research, som kan danne et konkret grundlag for din beslutning.
Der er et væld af kvalitets hovedpuder online, med gode, dækkende beskrivelser. På den måde kan du indsnævre dine kriterier.
Støttende, blød eller hård hovedpude?
Vi er alle forskellige både fysisk og i, hvad vi føler os hjemme med og foretrækker. Derfor er der ikke én rigtig hovedpude. Men nogle egner sig bare rigtig godt til særlige forhold.
Du kan med fordel starte ved at overveje dine søvnvaner. Bevæger du dig meget, knuger du din pude, vil du gerne have mulighed for at dele den med en anden? Det kan hjælpe dig til at finde ud af, om du bør gå efter en meget stor pude.
Så er der spørgsmål om din hovedstilling. Hvis du har haft nakkeproblemer, kan det være meget givende at forhøre sig ved din professionelle behandler. Der er heldigvis råd at hente, for hovedpuder findes i både faste og bløde, støttende varianter.
Nogle ønsker, at hovedet hæves fra underlaget, mens andre foretrækker en meget flad pude.
God åndbarhed
Det er ingen hemmelighed, at vi udleder meget vand, når vi sover. Det er ganske naturligt. Og så har vi helt forskellige søvntemperaturer. Nogle får det meget varmt og må smide dynen, mens andre ligger og klaprer tænder.
Materialer virker i den forbindelse forskelligt. Der er eksempelvis forskel på en hovedpude i skum og fjer.
Mens fjer luner og isolerer med et fint, naturligt fedtlag, så giver skum en anden, mere fast og kølig oplevelse.