Er dit barn glad for gaming?

Når dit barn bruger mange timer foran skærmen med spil som Counter-Strike, Minecraft eller Fortnite, kan det vække forskellige følelser som forælder. For nogle kan det give anledning til bekymring, mens det for andre vækker nysgerrighed. Men gaming er for mange unge ikke kun underholdning. Det kan for mange også være en passion, en måde at være social på og en vej til nye fællesskaber. Hvis du gerne vil støtte dit barns interesse, men også åbne for nye muligheder, kan følgende to overvejelser være relevante.

Esport efterskole kan åbne for fællesskab og læring

Hvis dit barn nærmer sig efterskolealderen, og gaming fylder meget i hverdagen, kan en esport efterskole være værd at overveje. Der findes for eksempel counterstrike efterskole. Her bliver der ikke bare spillet, men der bliver også undervist i strategi, samarbejde, kommunikation og ansvarlig online-adfærd. At tage på en CS2 efterskole kan være en måde, hvorpå dit barn møder ligesindede, som deler samme interesse, men samtidig lærer at indgå i en hverdag med faste rammer og sociale aktiviteter væk fra skærmen. En esport efterskole kombinerer gaming med fysisk aktivitet, faglig undervisning og fælles måltider. Måske er det noget der kan være med til at give balancen, mange forældre ønsker. Du behøver ikke være ekspert i spil for at støtte op, nogle gange kan det gøre en forskel bare at være nysgerrig og åben.

At finde balancen mellem spil og andre interesser

En anden overvejelse kan handle om hverdagen derhjemme. Det kan være en god idé at tale med dit barn om, hvad spillet giver dem. Føler de sig dygtige? Får de venner gennem spillet? Eller er det en måde at koble fra på? Ved at interessere dig for spillets indhold og ikke kun skærmtiden, kan du bedre forstå, hvad det betyder for dit barn.mDet kan også være værd at undersøge, hvordan gaming kan spille sammen med andre interesser. Måske er dit barn nysgerrigt på at kode, designe grafik eller arbejde med video. Der er mange områder, hvor gaming-verdenen åbner døre til kreativitet og læring.