En seng med god plads

Deler I lige nu en seng, der er 140 eller 160 centimeter bred? Det kan sagtens lade sig gøre, men måske I efterhånden er ved at være trætte af, at I nærmest ligger mere oven på hinanden end ved siden af hinanden. Hvis det er tilfældet, er det måske blevet på tide at se på senge på 180×200 centimeter, så I får en fornemmelse af, at der er plads til jer begge.

Det er vigtigt med god sovekomfort, og ofte ses det faktisk, at par, der sover i en lille seng, ikke har samme, gode komfort som folk, der enten sover i en bred seng eller alene. I en seng på minimum 180 centimeters bredde, er der rigelig plads til, at I kan sove godt, uden I kommer til at ligge helt tæt op ad hinanden. Det er hyggeligt, og sikkert noget I nyder at gøre om aftenen, men når man sover dybt, er det rart med plads.

Hvordan skal sengen se ud?

Hvis I er ved at overveje en seng på 200×180 centimeter, er det formentlig fordi, I allerede har konstateret, at der er plads til det. Måske I er flyttet i ny bolig med et større soveværelse, måske I bare har besluttet jer for at indrette lidt anderledes, så der bliver plads til sengen. Næste skridt i processen er at finde ud af, hvordan sengen egentlig skal se ud.

Hvis rummet bliver lidt trangt, kan det anbefales specifikt at gå efter senge, der er meget minimalistiske. Det kan være en kontinentalseng, der ikke har en egentlig sengeramme, og dermed ikke fylder særligt meget i rummet, eller det kan være en helt simpel elevationsseng. Omvendt, hvis pladsen er god, kan I i højere grad eksperimentere med lige den type af seng, I godt kunne tænke jer – uanset om det er den klassiske med sengeramme eller noget helt andet.