Hjerneskader hos børn
Årsager til hjerneskader hos børn
Børn får hjerneskader både på grund af sygdom og pga. ulykker. 85 procent af det samlede antal erhvervede hjerneskader hos børn er traumatiske hjerneskader[1] det vil sige skader i hjernens funktion som opstår efter en voldelig påvirkning af hjernen, f.eks. ved trafikulykker eller fald[2] De resterende 15 procent af erhvervede hjerneskader hos børn er ikke-traumatiske, hvilket vil sige, at de skyldes for eksempel infektioner i hjernen (bl.a. meningitis), hjernesvulster, iltmangel (f.eks. ved drukning) eller apopleksi (blødninger og blodpropper).
Hvornår taler man om en erhvervet hjerneskade hos et barn?
I dag definerer man en erhvervet hjerneskade hos et barn som en skade på barnets centralnervesystem, opstået efter den første periode som nyfødt og indtil barnet er 18 år[3].
Myten om plasticitet
Førhen antog man, at jo tidligere et barn fik sin hjerneskade, jo bedre var mulighederne for at komme over skaden igen. Argumentet var, at børns hjerner er mere plastiske end voksnes, hvilket populært vil sige, at børns hjerner er bedre til at finde andre områder til at varetage en tabt funktion.
I dag ved man, at dette ikke holder stik. Jo tidligere børn får en hjerneskade, jo dårligere ser de ud til at komme sig, og jo mindre er deres chancer for at udvikle normale intellektuelle funktioner. Dels kan ikke alle funktioner overtages af andre områder i hjernen, dels bliver funktionen, der overtages, aldrig på højde med den oprindelige[4]. Men også fordi det lille barn ikke har udviklet mange stabile færdigheder endnu, som det kan trække på efter en skade[5].
Antallet af børn med hjerneskader
Den største og mest omfattende undersøgelse af forekomsten af erhvervede hjerneskader hos børn i Danmark er foretaget af børneneuropsykolog Mette Stylsvig. Stylsvig indsamlede data på alle børn, der blev modtaget på sygehusene i Århus Amt i en 1-årig periode, med diagnoser som giver mistanke om erhvervet hjerneskade eller forbigående hjernepåvirkning. Hendes tal viser, at der i Danmark årligt vil være ca. 161 børn ud af hver 100.000 børn, som får en hjerneskade eller en forbigående hjernepåvirkning (Stylsvig, 2008). I 2008-tal vil dette sige, at på landsplan vil ca. 1900 børn i alderen fra 0-17 år blive ramt årligt. I dette tal er inkluderet børn, som får diagnosticeret hjernerystelse, også kaldet commotio cerebri, hvor bevidstheden har været påvirket fx ved at barnet været omtumlet eller måske bevidstløst. (Se mere om commotio cerebri nedenfor).
Hvem kommer til skade?
International forskning har gennem mange år vist, at de børn, som får en traumatisk hjerneskade ved aktive ulykker, dvs. ulykker hvor barnets adfærd har været medvirkende årsag, ofte er børn som allerede før ulykken havde overrepræsentation af adfærdsmæssige og kognitive vanskeligheder[6]. Dette fund bekræftes af Stylsvigs undersøgelse. Endvidere finder Stylsvig i sin undersøgelse, at 86 procent af de ulykker, hvor børn var kommet til skade, er aktive ulykker, dvs. hvor barnet selv er den udfarende part og derved kommer til skade på cykel eller lignende. Dette står i modsætning til passive ulykker, hvor barnet f.eks. har været medpassager i en bilulykke og ikke har haft indflydelse på ulykken. Drenge kommer oftere til skade end piger.
Man kan ikke vurdere konsekvenserne på længere sigt
Børn får hjerneskader af varierende sværhedsgrad – nogle få får så alvorlige hjerneskader, at de indlægges i mange måneder. Disse børn vil ofte være ramt af synlige fysiske lammelser samt svære kognitive vanskeligheder. Men mange flere børn udskrives efter få dage eller uger fra sygehuset uden de store synlige fysiske eller kognitive vanskeligheder, og måske uden at være blevet neuropsykologisk undersøgt.
Disse børn skal man også have opmærksomhed på, for selv mindre hjernepåvirkninger/ hjerneskader kan have store konsekvenser og føre til, at børnene får indlæringsvanskeligheder (f.eks. i form af øget trætbarhed, hukommelsesvanskeligheder, koncentrationsbesvær) eller måske får svært ved at begå sig socialt.
Det kan være utroligt vanskeligt at vurdere umiddelbart efter skaden, hvor store konsekvenser skaden vil have for barnet på længere sigt. Ofte sker der en hurtig bedring i de fysiske symptomer, og de mere usynlige følger af skaden kommer måske slet ikke til udtryk på det udviklingstrin, hvor barnet er lige nu. Det kommer de måske først efter flere år, når den funktion, som burde blive udviklet hos barnet, ikke bliver det[7]. Ofte viser vanskelighederne sig først, når barnet kommer i 5.-6. klasse, hvor kravene til selvstændigt initiativ og planlægning øges. De almindelige børn i klassen udvikler sig med kravene, men det hjerneskadede barn rykker ofte ikke med. Den tidligere hjernepåvirkning kan være glemt af lærere og forældre, og omgivelserne forstår ikke, hvorfor barnet ikke udvikler sig – der har jo ikke været noget galt tidligere?
Børn med hjerneskader bør således følges løbende af skolen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i kommunen, også selvom der ikke er problemer. Som nævnt kan skadens konsekvenser komme til udtryk mange år efter, at barnet er kommet til skade. Det er vigtigt, at lærere, pædagoger og skolepsykologer er klar over dette, således at hvis der opstår problemer, så har man opmærksomhed på den tidligere skade og på, at denne måske kan være årsag til de vanskeligheder barnet oplever.
Langtidsfølger
Nogle områder i børns hjerner er særligt følsomme for hjerneskader. Disse områder repræsenterer indlæringsevnen, hukommelsen, opmærksomheden samt det man kalder de eksekutive funktioner (bl.a. evnen til at planlægge, være fleksibel i problemløsning, styre impulser mm.) De eksekutive funktioner er noget af det sidste, som udvikles i hjernen hos barnet/ den unge, og derfor er det særligt ødelæggende for dem, hvis barnet får en tidlig hjerneskade[8].
Ser man på følgerne 10 år efter en hjerneskade, viser det sig, at børn med moderate til svære hjerneskader stadig har gennemgribende følger, både intellektuelt og følelsesmæssigt (f.eks. i form af depression eller angst) – og de oplever deres livskvalitet som betydeligt ringere, end børn der ikke har fået en hjerneskade[9].
Det er således helt essentielt, at de hjerneskadede børn tidligt modtager hjælp i form af en rehabiliteringsindsats, hvor der støttes op såvel om barnet som om familien. Udviklingsprojekter de senere år har vist, at der findes mange muligheder for at hjælpe børnene og deres familier. Der kan sættes ind med særlige undervisningsmetoder og indlæringsteknikker i skolen, ligesom børnene, de unge og familierne kan have stort udbytte af at deltage i grupper, hvor de kan udveksle erfaringer og oplevelser. Tiltag som disse kan have afgørende betydning for barnets fremtidige udvikling.
Litteratur:
Dalin, R. et al. (2006): Eleven med erhvervet hjerneskade – en veileder basert på nevropedagogisk tenkning. Øverby Kompetansesenter.
Fleischer, A.V. (1998): Børn med erhvervede hjerneskader. Hjerneskadeforeningen.
Horneman, G. (2006): Head Injury in Childhood. Cognitive Outcome and health-related Quality of Life. Department of Psychology, Göteborg Universitet, 2006.
Sundhedsstyrelsen (1997): Behandling af traumatiske hjerneskader og tilgrænsende lidelser: http://www.sst.dk/publ/publ1997/beh_traum_hjerneskader/clean.html
Stylsvig, M.(2008): Forekomsten af erhvervet hjerneskade hos børn og unge samt en prospektiv undersøgelse af adfærdsmæssige følgevirkninger og neuropsykologisk status efter kranietraumerne. Ph.D. afhandling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Kan læses på flg. link: http://vfhj.dk/default.asp?PageID=839
Anden relevant litteratur/ links:
Børn med hjerneskader:
Styrelsen for Social Service og MarselisborgCentret har oprettet hjemmesiden: www.boernmedhjerneskade.dk, der indeholder artikler, rapporter og oplysninger om
16 udviklingsprojekter. Projekterne arbejder for at forbedre forholdene for børn med hjerneskade og deres forældre. Formålet med hjemmesiden er at udbrede resultaterne fra projekterne til relevante fagfolk og pårørende:
Efter ulykken:
Pjece med oplysninger til den første tid efter ulykken er sket, og barnet er kommet til skade. Udgivet af Videnscenter for Hjerneskade, 2001. Kan downloades på flg. link: http://www.vfhj.dk/default.asp?PageID=987&Searchwords=efter%20ulykken
Efter hospitalet:
Pjece med oplysninger om, hvad der sker, og hvad man skal være opmærksom på, når barnet kommer hjem fra hospitalet. Udgivet af Videnscenter for Hjerneskade, 2001. Kan downloades på flg. link: http://www.vfhj.dk/default.asp?PageID=977&Searchwords=efter%20hospitalet
Om hjernerystelse:
Konsensusrapport om Commotio Cerebri (hjernerystelse) og det postcommotionelle syndrom, udgivet af Videnscenter for Hjerneskade, 2003. Kan downloades på flg. link: http://www.vfhj.dk/admin/write/files/456.pdf
Om hjernetumorer hos børn:
Kræftens bekæmpelses hjemmeside, hvor man finder en udførlig artikel om svulster i hjernen: http://www.cancer.dk/CmsRoot/Templates/Standard/Article.aspx?NRMODE=Published&NRNODEGUID=%7b0481BFF4-BBB0-475B-A652-773E8F015635%7d&NRORIGINALURL=%2fHjaelp%2bviden%2fraad%2btil%2bpaaroerende%2fhvis%2bdit%2bbarn%2bhar%2bkraeft%2fsygdom%2bog%2bbehandling%2fAlmindelige%2bkraeftformer%2bhos%2bboern%2ehtm&NRCACHEHINT=Guest#hjernetumorer
Fra patient til menneske - anbefalinger til den fremtidige organisation af et sammenhængende tilbud til de sværest hjerneskadede, Videnscenter for Hjerneskade, juni 2000. Kan downloades på flg. link: http://www.vfhj.dk/admin/write/files/Fil1593_Fra%20patient%20til%20menneske%2015.08.00.pdf
[1] Stylsvig 2008
[2] Sundhedsstyrelsen, 1997
[3] Horneman, 2006.
[4] Dalin et al. 2006
[5] Fleischer, 1998
[6] Kognitive vanskeligheder vil sige problemer med koncentration, hukommelse, opmærksomhed og lign.
[7] Horneman, 2006
[8] Horneman, 2006
[9] Horneman, 2006
Opdateret d. 23. aug. 2010 kl. 13:38
Videnscenter for Hjerneskade
Sanatorievej 32-34
7140 Stouby
Telefon 7589 7877
Fax 7589 7879